Historien om Gørding købmandsforretning går tilbage til 1925, da Husted Kjær opførte bygningen. Kjær, en lokal murer, boede i Gørding på Nr. Kær, Skalstrupvej 16 på dette tidspunkt.
Købmandsbutikken åbnede året efter i 1926 under ledelse af Niels Christian Slot. Søren Harpøth overtog butikken i 1927 og udvidede sortimentet med kolonialvarer, isenkram, foderstoffer, benzin, petroleum, diesel og farvet benzin.
Da Ella og Ernst Madsen overtog forretningen, var der to tanke på stedet samt håndpumper til petroleum og diesel.
I 1966 blev butikken overtaget af Ella og Ernst Madsen fra Harpøth. Begge var uddannede købmænd, Ella fra Herning og Ernst fra Hammerum. Indtil 1970 fortsatte butikken med det varierede sortiment, derefter fokuserede den kun på kolonialvarer. Mange kunder havde høns på den tid, og æggene blev afleveret til Ernst, som videresendte dem til Dansk Andels Æg. Ernst håndterede afregningen for DAÆ, hvilket resulterede i, at nogle kunder havde overskud på deres konti.
I 1970 investerede Ernst i kraftfoder, men en tidlig forårssæson førte til, at køerne kom på græs tidligt, hvilket resulterede i tab på foderet. Dette tvang Ernst til at opgive foderstofsiden af forretningen og tage et ekstra job ved siden af, mens butikken kun solgte kolonialvarer. Ernst startede som chauffør ved Struer Brødfabrik og kørte derefter en salgsvogn for Storm C fra 1975 til 1979.
I 1979 begyndte Ernst at køre turistbus, og han blev kendt som den faste chauffør for skolebussen i Gørding og omegn. Butikken blev herefter kun drevet af Ella Madsen. Varer blev leveret ud ugentligt gennem alle årene. Først blev varerne leveret af vognmand Henning Kjær fra Vemb, men senere købte Ella og Ernst deres egen pickup, og Ernst leverede varerne personligt.
En familie fra Sjælland, som havde en gård i Gørding, anvendte gården som sommerhus. Når de besøgte stedet, ringede de til Ernst for at få leveret varer og gas samt for at tænde op, så det var lunt ved ankomsten. Købmanden havde mange forskellige opgaver at varetage. En dag kom en mand ind i butikken og købte en æske tændstikker samt et hus. Ernst fandt tændstikkerne og formidlede købet af nabohuset, som var til salg efter ejerens død kort tid forinden.
Købmandsbutikken var en vigtig samlingsplads i det lille samfund, hvor lokale mænd kunne nyde en øl på lageret, diskutere afgrødernes tilstand og udveksle meninger om hvilken ko, der var den bedste. Inde i butikken stod en bænk under det sydlige vindue, hvor mange venskaber opstod og samtaler blev ført gennem tiden. Det var et udtryk for omsorg for naboer og sognets børn.
Jørgen fortæller, at både ham og Arne startede julen, når de skulle ned til Chr. Kjærgaard i Struer og handle til jul. Det var en grossistfirma, og det var bare helt vildt, at komme med derned. Der var så mange varer i hallen, at det næsten var umulig at overskue for sådan et par små størrelser. Jørgen husker, at han et år havde fået lov, at få en pistol dernede. Aldrig har han ventet så meget på, at julevarerne skulle komme fra Chr. Kjærgaard, som det år. Varerne ankom i nogle kasser på paller, næsten magen til dem, butikkerne får varer i nu. En anden gang havde drengene fået nye stribede trøjer, som var købt ved Chr. Kjærgaard. Jørgen husker ikke, om der blev handlet med dem i butikken. Der blev handlet mange ting ind, og det var rigtig spændende når varerne kom hjem og skulle sættes på plads.
Jørgen havde engang fået lov til, at have sin egen lille bord med julepynt i butikken. Den stod så ved siden af nytårskrudtet, som købmandsbutikken også handlede med.
Om han fik solgt noget, husker han ikke, men det var en stor ting, at få lov, at have sin egen lille butik. Jørgen husker, at stemningen steg i dagene op til den store dag, hvor der skulle pyntes i butikken. Det var lørdag eftermiddag eller søndag formiddag til 1. søndag i advent. Naboens børn skulle komme, for at hjælpe, og alle børn nød det i fulde drag, da der altid faldt noget slik af. Der blev hængt guirlander op i hele butikken, der kom kravlenisser op og det emmede af jul overalt i butikken. Privaten blev ikke pyntet op samtidig, det var først senere.
Jørgen husker også, at de lidt med vilje, prøvede at beskadige en bakke flødeboller på disken, når de kravlede rundt for at hænge pynt op. Hvis flødebollerne var i stykker, kunne de jo ikke sælges, og så var de nødt til at spise dem.
De som kan huske købmandsbutikken, vil også nikke genkendende til Jørgens beskrivelse af en hvid stjerne og en rød lanterne med lys i, som hang i butiksvinduet.
Desuden hang der en nisse over købmandsdisken, som hoppede op og ned. Den havde forbindelse til døren med en snor. Snortrækket gik dog i stykker på et tidspunkt, og så måtte Ella skubbe til nissen i stedet.
Man skulle jo tro, at når nu butikken var fyldt med juleknas, slik og chokolade så hentede man bare noget, når man fik brug for det, men nej. Jørgen husker, at der hvert år blev lavet julegodter rundt om spisebordet i køkkenet, ligesom der blev i mange andre hjem. Cornflakestoppe, havregrynskugler og meget andet lækkert blev fremstillet. Når først dette var lavet, var det snart jul.
Jørgen fortæller, at noget af det mest stemningsfyldte ved julen var, når man om aftenen listede ind i butikken, for at se på julepyntet, nisserne og lugte julen. Duften af gran, appelsiner og Kaffe/chokolade. Man kunne blive helt tryllebundet af stemningen og falde hen i drømmeland. Normalt var der jo ikke lys i butikken om aftenen, så derfor var det jo specielt, fordi der var lidt lys fra stjernen og lanternen i vinduet.